1 jun 2021

Kender du Nordic Music Pool?

- en database med mere end 100 nordiske orkestre

Med støtte fra Nordisk Kulturfond og som et samarbejde mellem en lang række nordiske brancheorganisationer inden for musikområdet er alle orkestre og ensembler nu samlet et enkelt sted – nordicmusicpool.org

Når du som komponist, uanset genre, går ind på platformen kan du hurtigt og enkelt finde frem til et af Nordens mange professionelle orkestre, og forhøre dig om de har ledig indspilningstid til netop dit projekt.

Som bruger af platformen kan du søge på instrumenter, antal og art, samt finde opdateret kontaktinformation på orkestrets administrator eller leder. Derefter er det op til dig selv at kontakte de relevante orkestre og lave en aftale om indspilning af din musik.

På den måde giver Nordic Music Pool dig mulighed for at finde uudnyttet potentiale for samarbejde mellem de nordiske komponister og orkestre.