12 sep 2017

Indvielse af Vindspejlet

Foreningen Ofelia Plads, Umage og Dansk Komponistforening inviterer til indvielse af kunstværket Vindspejlet af Ragnhild May og Ea Borre - et skulpturelt lydværk skabt til Ofelia Plads. En fem meter høj mobile vil både fysisk og lydligt spejle vinden på kajen.

Det tværæstetiske eksperiment udvides på denne åbningsdag med en performance i dialog med Vindspejlets lyde og bevægelser. Kl. 16:15 vil danserne Alice Martucci, Lea Vendelbo, Isolde Daun, Olivia Riviere og Ruth-Johanne Andersson opføre en koreografi efter idé af Stine Frandsen og Ruth-Johanne Andersson.

Vindspejlet udstilles på den yderste del af Ofelia Plads indtil 30. november 2017.