Hyldest til Proust

Markering af 100 ÅRSDAGEN for PRIX GONCOURT til Proust.

Ved et arrangement i LiteraturHaus d. 10. december fejres 100-års-dagen for tildelingen af Prix Goncourt til den franske forfatter Marcel Proust for À l’hombre de jeune filles en fleur/ I skyggen af unge piger i blomst – bind 2 af À la recherche du temps perdu (1913-1927)/ På sporet af den tabte tid (2002-2014).

Til lejligheden har komponisten Kristian Rymkier kreeret et nyt klaverværk som en hyldest til Marcel Proust med titlen + Iphone 'Rappelle Proust' (Genkald Proust) . 

"Værket er stedsspecifikt og historisk forankret i adresserne og tiden for Marcel Prousts liv i Paris . Ved at 'ringe' op til datoerne for Prousts opholdssteder, blandes klangen fra Iphonen med klaverets, og et vidunderligt mikrotonalt spil opstår. Adresserne er mekanisk oversat til toner fra et tvetydigt alfabetisk skema. 6 satser som fra nutiden genkalder det tabte, tiden og reminiscensen af Proust og Paris", siger Rymkier om det nye værk.

Udover det nye klaverværk vil der være oplæg og artist talk ved bl.a. Christina Marstrand og Neal Ashley Conrad.