Den 20. november 2025 blev Repertoirestatistikken for klassisk musik og kunstmusik i Danmark lanceret. Statistikken synliggør for fjerde gang, hvilken musik der bliver spillet i de danske koncertsale, og hvordan balancen er mellem musik komponeret af kvinder og mænd, ny og ældre musik samt dansk og udenlandsk musik.
Repertoirestatistikken skaber et faktuelt fundament for samtalen om, hvordan danske symfoniorkestre, ensembler, operahuse og festivaler varetager det enorme musikalske repertoire, der eksisterer allerede, og i hvor høj grad de medvirker til at skabe samtidens musikhistorie ved at initiere og opføre nye værker.
Forhåbentlig kan statistikken inspirere musikaktører til at se muligheden for at præsentere publikum for en uudforsket verden af musik. Om ikke andet kan statistikken give publikum en fornemmelse af alt det, de går glip af.
88,2% MÆND
Vi kan nu se udviklingen inden for det danske repertoire de seneste ni år. I sæsonerne 2015-2018 var 3,6% af repertoiret skabt af kvinder, mens det i 2022-2024 var 10,5%. Der er således en bevægelse i repertoiret mod bredere repræsentation - men den går langsomt.
0,2% af musikken i 2022-24 er skrevet af non-binære komponister, mens ophavspersonens køn i 1,1% af repertoiret er ukendt. Musik skrevet af mænd udgør således 88,2%.
NY MUSIK GAVNER KØNSBALANCEN OG SPEJLER SAMTIDEN
Ligesom den forrige Repertoirestatistik viser statistikken for sæson 2022 – 2024, at jo mere ny musik et orkester, en opera, et ensemble eller en festival har på programmet, desto bedre balance mellem køn i repertoiret. Det er et greb, der ikke kun gavner kønsbalancen; det sikrer samtidig udviklingen af vores tids musikhistorie og giver publikum nutidige perspektiver på den tid, vi lever i.
HVEM SKRIVER DEN GLEMTE MUSIK IND I HISTORIEN IGEN?
Men det er ikke kun ny musik, der skabes af alle køn. Kvinder har altid komponeret musik – de har bare ikke altid haft de samme muligheder for at blive spillet, som mænd. Ift. de første tre statistikker ser vi nu for første gang en tydelig bevægelse i det ældre repertoire, hvor andelen af musik skabt af kvinder er steget fra 1% til 2,1%.
Det er fortsat en meget lille del af det samlede repertoire, men det afspejler nogle af de initiativer, der har været de sidste to år for at finde, opføre, indspille og udgive ældre værker af kvinder. Disse initiativer er afgørende for, at den musik, der i sin tid blev skrevet ud af historien, bliver fundet frem og skrevet ind i historien igen.
