4 okt 2017

G((o))ng tomorrow 2017

- den årlige festival for ny, eksperimenterende musik og lydkunst på tværs af genrer og i mødet med andre kunstarter
Fra den 3. til 11. november får du de nyeste toner fra danske og internationale frontløbere på tværs af genrer og kunstarter, når G((o))ng Tomorrrow Festival præsenterer møder mellem den sprællevende europæiske scene og den nyeste musik fra Mellemøsten, Nordafrika og Asien, som sjældent finder vej til danske koncertsale.
 

Oplev once-in-a lifetime koncert med Bisse i mødet med den 65-årige japanske legende Keiji Haino, et virtuost tysk vokalensemble med syrisk og libanesisk samtidssang, 12 timers koncert på Thorvaldsens Museum, Bent Sørensen kuraterer på Glyptoteket, asiatisk lydkunst, uropførelse af græske Georges Aperghis, premiere på spritnye projekter med Mette Rasmussen, Mike Sheridan og Julie Kjær, udstillingsdebut og meget mere.

Med G((o))ng Tomorrow venter en uges overflod forude for dem, der har ørerne slået ud for at fange de nyeste tendenser inden for eksperimenterende musik.