6 jan 2023

The gemstones series

- 20 Sonic Complexion Miniatures

The Gemstone Series indeholder noder til 20 kompositioner af Jacob Anderskov. Musikken er for 1 til 6 musikere - det nøjagtige antal optrædende er fleksibelt for alle kompositioner.

Alle værker indeholder improviserede sektioner. Nogle numre er udgivet på Anderskovs albums “Emerald” (2023), Kinetics’ “Mysteries” (2017), og Fosterchild’s “Dear Earthling” (2019). Andre er blevet opført men endnu ikke indspillet af disse ensembler, såvel som af Resonance og Allusion.

Lys og skygge veksler ubesværet i denne samling af kompositioner. Musikken er farvemættet og dog transparent.

Anderskovs eget statement om bogen:

”Denne nodesamling er mit forsøg på at komme med et statement om muligheden for en stærkt differentieret brug af harmonik i musik. De fleste af værkerne har navne fra krystaller. Ikke så meget på grund af den kulturelle association fra krystaller til magi, selvom denne forbindelse ikke skader. Snarere fordi de generelt er baseret på symmetriske organisatoriske principper, ikke ulig de molekylære, henholdsvis cellulære, symmetrier, der findes i f.eks. ædelstene, søstjerner og koraller. Den anvendte tilgang til intern symmetri i musikken er måske ikke umiddelbart hørbar, men jeg oplever, at den resulterer i en gådefuld afdæmpethed, ikke ulig vores associationer til de (radialsymmetriske) koralrev, som vi mennesker som art er smerteligt dårlige til at passe på.” – Jacob Anderskov, december 2022