17 sep 2019

Filmmusik for børn

Buster Film Festival præsenterer i samarbejde med Rytmisk Center en workshop for børn og unge i alderen 10-14 år. Over to dage skal de unge mennesker være med til at komponere filmmusik til en 10 minutter lang animationsfilm og på tredjedagen skal musikken opføres ved et brag af en live-koncert på spillestedet ALICE d. 29. september!

Underviserne på workshoppen er komponisterne Toke Brorson Odin og Michael Cryne, og hele weekendens program faciliteres af komponisten Lasse D. Hansen.

SÅ har du selv børn i alderen 10-14 år, eller kender du nogen i den aldersgruppe, som har lyst til at prøve kræfter med selv at komponere musik til film, så prik dem meget gerne på skulderen.