I arbejdet med Epinions undersøgelse i 2024 af de søgbare kulturelle midler har Kodas bestyrelse haft fokus på spørgsmål om governance, repræsentation og legitimitet i forvaltning af de kulturelle midler. Undersøgelsen og det efterfølgende grundige arbejde på tværs af Koda og foreningerne har bidraget til en højere grad af fælles referenceramme for diskussionen om de kulturelle midler.
I Dansk Komponistforening ser vi en mulighed for at arbejde henimod en fælles forvaltningskultur med god governance og en fælles kuratering af puljer baseret på både Kodas blik for det brede medlemskab og foreningernes kendskab til vilkårene for specifikke skabende miljøer og produktions- og formidlingsformer, og i en konstruktion der administreres centralt i et ligeværdigt samarbejde mellem alle fem organisationer.
Hvad er problemet, som fælles forvaltning skal løse?
Uanset der har været åbnet op for adgang og søgning til puljerne på tværs i flere år, har vi i dag i manges opfattelse alligevel ikke et system, hvor musikalsk kvalitet står over foreningstilhør. Det giver anledning til forvirring og i værste fald intern splittelse, der destabiliserer de kulturelle midlers værdisæt. Det kan gøres bedre.
Genre er blevet en hæmsko i diverse musikpolitiske strukturer på trods af, at netværk og skabende praksis i musikken går mere og mere på tværs. Opdelinger og afgrænsninger mellem den såkaldte rytmiske og klassiske musik er mindre relevant for både musikskabere og for lyttere og publikummer i dag, end hvad de har været. Folk lytter mere på tværs, musikere henter inspiration mange steder fra, og det giver langt fra altid mening at betegne noget eller nogen som jazz, lydkunst, pop eller neoklassisk, det kan med stor sandsynlighed være alle dele på én gang.
Vi er nødt til at gøre kerneværdier som kunstnerisk og musikalsk kvalitet, nyudvikling og diversitet i musikskabelse, og høj musikfaglighed i puljekuratering og uddelinger til en fælles sag. Foreningerne kan godt levere og facilitere denne faglighed, men det er nødt til at tjene et overordnet fælles formål om at styrke de kulturelle midler, og det er nødt til at foregå på en måde, der er i armslængde af afgrænsede kunstnerpopulationer.
De fem led, der i dag forvalter Kodas kulturelle midler – Koda, DKF, DPA, Autor og Musikforlæggerne – komplementerer hinanden og har i sagens natur store variationer i både størrelse og opgaveportefølje. Selvom der er meget, der varierer fra organisation til organisation, er principperne for en velfungerende forvaltning og kravene til ansvar og gennemsigtighed de samme.
Hvad kan fælles forvaltning?
Vi ser, at der er plads til både puljetilpasninger, fornyelse og helt nye idéer inden for et fælles forum, der samtidig styrkes af idéen om et bredt sammensat puljeråd med både medlems- og foreningsudpegede repræsentanter og relevant ekstern ekspertise og med længere armslængde fra foreningernes konkrete interessevaretagelse.
Det kan være spændende for et kommende puljeråd at se på, hvor der skal være hhv. færre eller flere puljer, hvorvidt ansøgeres oplevelser af puljeforvirring kan afhjælpes med tydeligere kriterier, eller om divergerende principper for uddelinger i højere grad kan begrundes og tydeliggøres med kuraterede spor inden for puljer, der tilgodeser det fælles bedste.
På samme måde kan armslængde og fælles principper om diversitet og inddragelse af eksterne medlemmer i form af kompetente aktører fra musiklivet i sammensætningen af legatudvalg i en ny struktur også være en fordel for ansøgere fremover.
Hvor meget forandring skal der være i puljerne?
På den korte bane vil puljerne ikke ændre sig i overgangsfasen, da puljerådet i første omgang arver alle de puljer, der er nu med mindst ét års forandringskarantæne.
I Dansk Komponistforening har vi i hele denne proces fokus på at sørge for, at de høje standarder, som vi arbejder med i dag, løftes ind i systemet og kommer flere musikskabere til gavn. Men også konkret at de puljer, som vi løfter ind i et fælles system, kommer med i en form, der er fit for future.
