De seneste par år har budt på en række rapporter, statistikker og visioner for den danske musikbranche - flere med et øget fokus på publikumsudvikling og diversitet. En musikskolerapport konkluderede sidste år, at musikskolerne i dag når ud til bare 4 procent af hele målgruppen på de 0-24-årige og til 7 procent af de skolesøgende børn mellem 6 og 16 år, og at der blandt disse er en overrepræsentation af børn fra familier med høj husstandsindkomst og etnisk dansk baggrund.
Inden for klassisk musik er orkestre og ensembler udfordret af, at en meget stor del af befolkningen sjældent eller aldrig går til koncert, og de der kommer i koncertsalene møder musik, der næsten udelukkende er skrevet af mænd, viser en repertoirestatistik fra i år.
Kort sagt; vi skal gøre noget for, at mange flere tager del i både musiktilbud og musikundervisning rundt om i landet. Men hvad skal der til;
- Mangler der fortsat en anerkendelse af eller en bevidsthed omkring vigtigheden af en mangfoldighedsindsats i musikbranchen?
- Skal der stilles betingelser til de offentligt støttede kulturinstitutioner om dokumenteret mangfoldighed, før de kan få deres støttekroner eller mangler vi nogle helt andre værktøjer i musiklivet til at komme uligheden til livs?
- Hvis strukturen på musikskoleområdet skal omlægges, så flere børn og unge uanset social og etnisk baggrund får adgang til undervisningen, hvor er det så vigtigst at sætte ind?
- Og hvad ville der ske med musik- og kulturlivets status i samfundet, hvis vi arbejder mere strategisk og aktivt med mangfoldighed?
Vi har samlet et panel bestående af Michael Bojesen, formand for Statens Kunstfond og operachef ved Malmö Opera, Anja Reiff, formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere og Anne Esther Boukris, partner i Center for Kunst og Interkultur til en samtale om vigtigheden af at skabe en fælles indsats for et mere ligestillet og mangfoldigt musik- og kulturliv med lige adgang for alle.
Samtalen modereres af Geeti Amiri, forfatter og foredragsholder
