10 apr 2019

ES21 netværksmøde

- med techno-artist Bjørn Svin og spilekspert Christina Majcher!

Der er fart på Bjørn Svin med flere nye udgivelser i handlen netop nu. I marts udkom det anmelderroste album ’2 Point 5 Step Pets’ med fokus på dybere underbevidste lag, sonisk fysikalitet og ’faktisk lydartikulation’, som han selv udtrykker det.

Han er desuden aktuel med soundtracket til spillet ’Cosmic Top Secret’ som Information bl.a. beskrev således: "Det er blevet normalt at lave musik til computerspil, men Bjørn Svins soundtrack til 'Cosmic Top Secret' er alligevel unormalt godt."

Dette og måske mere bliver vi klogere på, når Bjørn inviterer os ind sin verden af lyd i spil...

Dagens vært er Christina Majcher er spil/tech-journalist (Weekendavisen) og kommunikations-ninja på Ku.Be. Hun vil bl.a. give os viden om trends og nye perspektiver på brugen af elektronisk musik i spil samt udfolde overraskende ligheder mellem spilbranchen og techno-undergrunden.


OM NETVÆRKET ES21

Elektronisk musik er en af de hurtigst voksende genrer i musikindustrien, og der er fart på både på den kommercielle scene og inden for den elektroniske undergrund af ny eksperimenterende musik.

ES21 er et tilbud til alle medlemmer af Koda, der har interesse for at udvikle og "forstyrre" sit eget kompositoriske virke, set-up og mindset med E21-inputs - et sted for faglighed, forgrening og foreningshygge.