5 nov 2021

Edigma semibreve award 2021

Den danske lydkunstner, Christian Skjødt Hasselstrøm, er dette års modtager af den portugisiske mediekunstpris Edigma Semibreve Award med lydinstallationen Radar L/410A.

Radar L/410A udforsker forholdet mellem teknologi, mennesket og vores nære omgivelser. Ved brug af radarteknologi og lyd forvandles udstillingsrummets interiør til et fordybende lydmiljø. 

Her bliver traditionel radarteknologi vendt på vrangen. Radarsignalet, som normalt når ud til de brede vidder af hav og land, er begrænset til det lukkede udstillingsrum, hvor en specialdesignet dopplerradar konverterer rummet til lyd i en kontinuerlig roterende bevægelse.