16 sep 2021

Drømmestipendier

Nyt stipendium til unge giver frit løb til drømmene

Statens Kunstfond og Kulturministeriet står bag det nye initiativ ’Drømmestipendier’, som skal støtte kreative unge med et særligt talent for kunst.

1 million kroner er afsat til uddeling til 100 engagerede børn og unge. 

Om ’Drømmestipendier’
Ansøgningerne skal udarbejdes af den eller de unge kunstnere i samarbejde med en samarbejdspartner, der skriver en indstilling. Samarbejdspartneren kan være fra den lokale kulturskole, musikskole, dramaskole, billedskole, filmskole, animationsskole, forfatterskole, ungdomsskole eller andre lignende institutioner og foreninger – eller i samarbejde med private undervisere inden for kunstformerne arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst eller tværgående og nye kunstformer, herunder digitale udtryksformer.

Fakta om ’Drømmestipendier’
Hvis man søger et ’Drømmestipendie’, kan man blandt andet få midler til:

  • Talentudvikling og talentfremme gennem forskellige aktiviteter.
  • Kunstnerisk skabelse, udgivelser og værker.
  • Studieture med det formål at fremme den kunstneriske udvikling. Det kan for eksempel være et kursus med en udenlandsk underviser.
  • Mentorforløb, coaching eller særlige kurser inden for den specifikke kunstart.