Når en komponist bliver tilbudt en aftale med et musikforlag, modtager man en kontrakt på det værk, der indgås aftale om.
Det er typisk èn kontrakt per værk. Det sker sjældent, at et forlag indgår det, man kalder en generalkontrakt, dvs. en kontrakt om at udgive samtlige værker af en komponist fremover.
Forskellige musikforlag har forskellige kontrakter. Ens for de fleste er at de
- beskriver det værk kontrakten handler om, og at kontrakten gælder for hele verden
- beskriver hvordan overdragelsen af rettigheder fra ophavsmanden til forlaget foregår
- beskriver forlagets og ophavsmandens forpligtelser
- beskriver fordeling af vederlag (Koda-penge, musikdramatisk royalty, mekaniske rettigheder, trykkerettigheder osv. der går til hhv. forlag og ophavsmand)
- beskriver afregning til ophavsmanden
- beskriver håndtering af videreoverdragelse af rettigheder, af tvister, krænkelsessager, hemmeligholdelse samt kontraktens varighed.
Det er alt for omfattende her at gennemgå de forskellige områder i kontrakten.
Forlagenes kontrakter har forskellig omfang (hovedreglen er at jo mindre forlaget er, des kortere er kontrakten); en typisk kontrakt er på 5-6 tætskrevne sider.
Musikforlagskontrakten er en forretningsaftale, der skal være til alle parters bedste, men det kan tænkes at forlagets interesser ikke er fuldstændig sammenfaldende med komponistens.
Jeg anbefaler, at man beder forlaget om et møde, hvor komponisten får forklaret alle kringelkroge i dokumentet, og man derefter ringer til mig, hvis man føler behov for at få en anden vinkel på noget af det forlaget har forklaret.
Musikforlagskontrakten er et juridisk dokument, som forlaget har brugt tid og penge på at udvikle. Bortset fra værkbeskrivelsen får alle komponister tilbudt det samme indhold.
Derfor er forlagene oftest uvillige til at ændre i deres standardkontrakt.
Dermed ikke sagt at det er umuligt at forhandle om ændringer i teksten, kun at det er op ad bakke.
Der er tre emner i kontrakten, der er svære for komponister (som jeg har talt med) der indgår aftale med et forlag for første gang:
Forlagets forpligtelser (og ophavsmandens)
Nok den vigtigste del af musikforlagets gennemgang af kontrakten er at foretage en detaljeret forventningsafstemning af forlagets forpligtelser: Hvad er det komponisten får for den andel af rettighedsvederlaget, som forlaget tager - og hvad forventes komponisten at bidrage med, fx ang. promovering af værket?
På den måde undgår man forhåbentlig gnidninger og skuffelser fremover.
Forlagets andel af Koda-pengene (og andre royalties)
Udgangspunktet fra forlaget er at deres andel af vederlag ikke er til forhandling; virkeligheden er at forskellige forlag tager forskellig andel af rettighedspengene.
Er et forlag medlem af Koda, som alle danske forlag er, kan det højest tage en andel på 33⅓ procent af indtægter fra offentlig fremførelse og mekaniske rettigheder (i områder uden subforlægning) og 50 procent af resten.
Komponisten kan således forhandle om vederlagsandel inden for disse rammer.
Kontrakten er uopsigelig ...
... fordi den også er en økonomisk aftale, og hvis værket ikke kan forvente at give musikforlaget en betydelig indtægt på kort sigt, er der tale om, at det investerer i at have rettigheden så lang tid som muligt i håbet om, at værket en gang i fremtiden tjener penge ind.
Det er dog ikke umuligt at ophæve en kontrakt, men det kan kun ske, hvis forlaget tillader det - og det er som regel dyrt for rettighedshaveren.
Klassiske musikforlag har næsten altid uopsigelige kontrakter, men hvis et værk forventes at skabe betydelig omsætning relativ kort tid efter kontratens indgåelse, har komponisten basis for at foreslå at indgå en tidsbegrænset aftale, fx på 5 år.