7 nov 2022

Debat om orkestermusikken i Danmark

Dansk Komponistforening inviterer til debatarrangement på Teater Refleksion i Aarhus tirsdag d. 22. november kl. 14.00 – 17.00 med fokus på orkestermusikkens økosystem i Danmark anno 2022.

Den 22. november uddeles Carl Nielsen og Anne-Marie Carl Nielsens legat til komponisterne Søs Gunver Ryberg og Allan Gravgaard Madsen samt musikerne Henrik Goldsmith og Marianne Shirinyan ved en priskoncert med Aarhus Symfoniorkester.

I den anledning inviterer Dansk Komponistforening samme eftermiddag branchefolk og andre interesserede til et debatarrangement på Teater Refleksion i Aarhus, hvor vi gennem en panelsamtale med en række forskellige samtalepartnere tager temperaturen på orkestermusikken i Danmark her og nu.

Vi vil bl.a. se på hvad orkestrets rolle som institution er i dag, hvordan finansieringen hænger sammen med rammeaftaler og fondsstøtte og hvordan vi bringer orkesterinstitutionen i spil ift. den skabende musikuddannelse. Alt sammen med afsæt bæredygtighed.

Med debatten ønsker vi at skabe en samtale på tværs af aktører om, hvordan vi sammen kan styrke og udvikle vilkårene for den ny orkestermusik i Danmark set fra:

  • Musiker- og dirigentperspektivet
  • Orkesterchefens perspektiv
  • Komponistens perspektiv
  • Fondsperspektivet
  • Samfundsperspektivet
  • Uddannelsesperspektivet
  • Tværgående perspektiver
     

Blandt deltagerne i panelet kan du bl.a. møde Uffe Savery, rektor for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Marcela Lucatelli, komponist, Finn Schumacher, formand for DEOO – Danske ensembler, orkestre og operahuse, Gunnar Madsen, direktør for SPOT, Dorte Bennike, musiker i DR Symfoniorkestret, Mette Nielsen, komponist og Jesper Nordin, musikchef Aarhus Symfoniorkester.

Moderator: Journalist Lene Johansen