21 nov 2019

Concert for a space and time

- en anderledes julekoncert skabt specifikt til passagen i The Scandinavian Center af komponisten Lil Lacy.

Med vintervåde skridt haster du gennem The SCANDINAVIAN CENTER. Du passerer stedet, stedet passerer dig, I passerer hinanden, uden at ænse hverandres forandring af rummet igennem den tid I følges ad.

Skabt ud fra bygningens materialer åbner Concert for a Space and Time op for en ny oplevelse af passagen igennem centeret. Fabulerende dykker koncerten ned i stedets funktioner og materialer: trappe, sten, stål, glas. Det statiske opløses og rejser til stedet før bygningen var bygningen, før glas var glas, indtil der kun er bevægelsen er tilbage. Koncerten giver den klassiske julekoncert nye klæder og inviterer dig til at opleve stedets særegne kvalitet, resonans og akustik.

Mød op kl. 15.00 søndag d. 24. november i The SCANDINAVIAN CENTER ved indgangen på Plan 1, nærmest Godsbanen. Bliv hængende et øjeblik og passér videre, eller lad dig føre med på rejsen hen ad, langs, gennem og opefter via rulletrapper, gulve, broer, øjne og ører.