Book of prayers

– et oratorium fra gaden (2019) UROPFØRELSE

Athelas Sinfonietta uropfører d. 7. september komponisten Niels Rønsholdts seneste værk “Book of Prayers” under dette års Golden Days Festival.

Book of Prayers

Det er et stort projekt Niels Rønsholdt er ude i med et næsten timelangt værk, hvor bøn, krav og paroler kombineres med tro, mistro, musik og den verdenspolitiske arena.

Niels Rønsholdt har som sit musikalske udspil valgt at fokusere på bønnen - ikke i traditionel religiøs forstand, men som det sammenfald, der kan siges at være mellem bønnen, paroler og krav ved en demonstration. Og demonstrationer var der mange af i DDR i tiden op til murens fald.

Bøn og parole har udover den specielle blanding af ønske og krav også det til fælles, at de gentager sig, og gentagelsen er en grundlæggende musikalsk byggesten.

Niels Rønsholdt skriver om værket:
‘Book of Prayers’ former sig som et flertydigt værk, der både hylder og er skeptisk overfor den menneskelige hengivenhed og patos i bønnen og protesten. Det bombastiske krav efterlader ofte en bismag, ikke mindst, hvis vi opnår det vi beder om.
Både bønnens og parolens slagkraftige enkelhed og klarhed river os med, de er forførende - lige som musik. Og det rummer naturligvis en risiko.

Hvilke bevægelser og omvæltninger skal vi hylde og lade os rive med af, og hvilke skal vi kæmpe mod? Det er et spørgsmål, som den enkelte i stigende grad må tage stilling til.

I Tyskland udstilles dette dilemma for eksempel ved, at de samme paroler, som i 1989 var et råb om frihed og demokrati, i dag er hadparoler for den yderste højrefløj som eksempelvis: “Wir sind das Volk”

De samme ord om retten til selvbestemmelse, frihed for folket og modstand mod magtarrogance og -eliter, som vi hylder her i jubilæet for 1989, anvendes i dag af voksende højrenationale bevægelser over det meste af vesten - Trump, Brexit, Pegida etc.

En parole beder ikke, den kræver - og musikken i ‘Book of Prayers’ er mange steder nærmest støbt i beton, ligesom holdninger, tro og overbevisninger kan være det - indtil de bryder sammen.

Slut-80’ernes dystopi og vrede blev med murens fald afløst af et markant udbrud af håb - en nærmest bekymringsløs overbevisning om det godes endelige sejr over det onde. I dag er håbet vel blegnet noget, og vi kan med en lidt bitter smag i munden spørge: Demokrati, frihed, kapitalisme - hvad nu?

Kortekster fra Stasis hånd

Der venter publikum en sjælden direkte kontakt med fortiden, når publikum hører koret synge teksterne i værket. Tekstmaterialet til dette oratorium stammer nemlig fra Stasi’s systematiske dokumentation af parolerne på gaden i de dramatiske måneder i slutningen af 1989 - konkretiseret i én bestemt notesbog med Stasi-agenters håndskrevne optegnelser af oktoberrevolutionens paroler. 

Med dette som udgangspunkt videreudvikles, omtydes og generaliseres teksterne gennem parolens og bønnens egne sproglige midler: Gentagelse, allitterationer, anaforer, bydeformer.