Bestillingsaftaler med komponister

Værd at vide inden du går i gang

En “bestiller” kan være en hvilken som helst person, gruppe af personer, organisation eller institution, som nærer ønske om, at opføre ny musik for et publikum. Fra en privatperson, der afholder stuekoncerter over en musikforening, et ensemble, en kirke, en festival eller et museum til et operahus. 

Komponisten forstår vi her som en “professionel” komponist, dvs. en kunstner, der leverer et professionelt resultat. Den professionelle komponists værk vil fremstå som en helhed i overenstemmelse med de rammer som bestilleren har sat, eller som bestiller og komponist har aftalt i fællesskab. Værket vil ikke bære præg af midlertidige eller tilfældige løsninger, men vil tværtimod have taget højde for forventelige praktiske udfordringer. Værket afleveres derudover til fastsat tid.
 

Hvad er musikken værd?

Dansk Komponistforening anerkender i allerhøjeste grad, at musikalske værker er værdifulde, og det på flere måder. Én af dem er den økonomiske værdi. Det er et faktum, at nogle værker kommer til at stå “i høj kurs”, og at dette kan have indflydelse på komponistens “markedsværdi”. Men som grundlag for at forhandle honorar, mener vi, det eneste forsvarlige er, at tage udgangspunkt i dén tid, som komponisten investerer i at skabe værket.

På samme måde som f.eks. musikere, dirigenter og solister lægger arbejdstid i at indstudere musikken, klargøre, prøve, samt fremføre den, har komponisten tilsvarende lagt arbejdstid i at skabe den og udarbejde de detaljer, som gør den til et musikværk. Komponistens arbejde indgår altså på (mindst) samme højde og i samme kredsløb som de øvrige musikeres, og det bør derfor grundlæggende aflønnes ud fra (mindst) de samme standarder.

Det står naturligvis enhver komponist frit for, med udgangspunkt i “markedsværdien” at forsøge at forhandle et højere honorar, end blot dét, der baserer sig på tidsforbruget. Men ikke at tage sig rimeligt betalt for sit arbejde, vil på både kortere og længere sigt føre til en underminering af hele musikkens kredsløb.

Hvordan finder man frem til det rigtige bestillingshonorar?

Lad os kigge på de valg, som har betydning for den grundlæggende honorarberegning:

1: Komponistens tidsforbrug ved kompositionsarbejdet.
Komponisten må give et skøn over, hvor meget tid der vil gå med at skabe det påtænkte værk. 

2: Den anbefalede minimumsløn
Danmarks Statistik oplyser, at en person med en længevarende videregående uddannelse indenfor kunstneriske fag i 2019 i gennemsnit vil have en grundløn på 36.800 kr. om måneden, inkl. feriepenge og pension. Hvis der er tale om store projekter med mange medvirkende, bør komponistens honorar være sammenligneligt med de øvrige medvirkendes. (Dirigenter, scenografer, musikere mm.)

3: Værkets karakter
Ved mange typer af værker gælder særlige forhold. Påtænkes det f.eks., at komponisten skal medvirke ved opførelsen? Hvis der er tale om et værk med sangere eller kor og instrumentalbesætning, vil det oftest være nødvendigt med et klaverudtog/vokalpartitur. Hvis komponisten skal udarbejde dette, vil det også påvirke prisen. Det samme gør sig gældende, hvis komponisten skal udarbejde stemmematerialet.

4: Nødvendige ekstraudgifter for komponisten
Her kan tænkes mange forskellige situationer. Et værk kan kræve inspirations- eller researchrejser, feltoptagelser o.lign. Eller et værk kan være for et selvbygget instrument, hvortil materialer skal anskaffes. En særligt stram tidsplan for et projekt kan også nødvendiggøre, at komponisten må rydde aftaler og derfor søge kompensation i honorarets størrelse.

5: Komponistens “markedsværdi”
Forskellige komponister beregner sig forskellige honorarer. Med basis i tidligere kunstneriske succes’er, priser, erfaring og kompetencer kan nogle komponister fremstå særligt attraktive for bestillere, og de kan derfor være i stand til at forhandle sig til et højere honorar.

 

Hvad er det vigtigt at tænke på, når man går i gang?

Som det fremgår, er skønnet over komponistens tidsforbrug en væsentlig faktor i honorarberegningen. Det er derfor en god idé, at bestilleren har gjort det ganske klart for sig selv, hvad der forventes, således at det kan kommunikeres klart til komponisten. Når parterne har opnået en god fælles forståelse, vil komponisten være i stand til at give et kvalificeret skøn. 

Fondsansøgninger
Vent med at sende fondsansøgninger afsted, til der er opnået klarhed over bestillingshonorarets størrelse. Der er et vist antal fonde, der ser sig i stand til at imødekomme ansøgninger om bestillingshonorarer. f.eks. Statens Kunstfond. Hvis ansøgningen er sendt for tidligt, risikerer du at få et tilsagn på et beløb, der ikke er relevant, og har måske misbrugt en chance. 

Bestillinger på musikdramatiske værker skal indeholde bestemmelser om, hvorledes komponistens royalties for opførelser bliver beregnet.
 

Tidsfrist
Komponist og bestiller bør aftale en tidsfrist for, hvornår den endelige honorarforhandling skal være afsluttet. Denne tidsfrist kan ligge et stykke inde i forløbet, således at bestilleren kan have fået svar på nogle ansøgninger, og man kan tage bestik af, hvorvidt det skønnede bestillingshonorar vil kunne hjembringes inden den aftalte tidsfrist. Skulle dette ikke være tilfældet, kan komponisten vælge at blive i aftalen, og måske aftale et nyt bestillingshonorar, eller træde ud af aftalen.