11 jun 2018

Båndamatørerne

- et glemt stykke dansk musikhistorie

Institut for Dansk Lydarkæologi udgiver den 26. juni en række båndværker og elektroniske kompositioner, skabt af folk, der havde båndoptageren som hobby. LP-udgivelsen Danske Båndamatører 1959-1976 kaster lys over et rigt og fuldstændig overset stykke dansk lyd- og musikhistorie med værker, som aldrig før har været udgivet.

En skov af båndhobbyister Da spolebåndoptageren kom i almindelig handel i 1950’erne blev den en udbredt hobby, og i de følgende årtier eksperimenterede tusindvis af helt almindelige danskere med at optage lyde, splejse, og klippe i spolebånd, både derhjemme og sammen i bånd- amatørklubber. Nogle af disse arbejdede også med at komponere elektronisk musik og lydcollager og udforskede båndoptageren som et instrument i sig selv.

26. juni 2018 udkommer LP’en Danske båndamatører 1959-1976 på Institut for Dansk Lydarkæologi. Udgivelsen afdækker historien om båndamatørerne gennem et udvalg af båndværker og et længere essay af komponisten Jonas Olesen, der gennem et omfattende gravearbejde og et hav af telefonsamtaler, har oprullet historien om foreningerne og de lydlige og musikalske eksperimenter. 

Den frie leg med lyd Båndamatørbevægelsen gemmer på et overhørt og glemt stykke dansk lyd- og musikhistorie, som bl.a. viser, at historien om den elektroniske musik i Danmark ikke kun består af den lille håndfuld komponister, der har fundet vej til historiebøgerne – Else Marie Pade, Fuzzy, Per Nørgård, Gunner Møller Pedersen m.fl. Båndamatørernes værker repræsenterer en ganske anden musikalsk og teknisk tilgang til både mediet og det at komponere, hvor man som amatører har prøvet sig frem eller lært tips og tricks af ligesindede.

Udgivelsen præsenterer et udvalg af danske båndamatørers lydeksperimenter fra perioden 1959-1976 og opruller historien om helt almindelige mennesker – typisk unge mænd – der kastede sig ud i den frie leg med lyd og musik, inden for hjemmets fire vægge eller i forenings- lokalerne. Værkerne på udgivelsen har – ud over deres historiske relevans – også overraskende musikalske kvaliteter og viser en smittende idérigdom og nysgerrighed overfor lyd som plastisk materiale. Udtryksmæssigt spænder værkerne over både humoristiske og narrative lydcollager, til mere abstrakte og kontemplative elektroniske kompositioner med tydelig inspiration fra samtidens elektron- og konkretmusik. Værkerne  er samtidig klassiske eksempler på, at tekniske begrænsninger ofte fordrer kreativitet, og at der kan skabes imponerende resultater med meget begrænsede midler.