Aftale om værkbestilling

1. Værket

BESTILLEREN bestiller hermed VÆRKET med arbejdstitlen TITEL (herefter værket) hos KOMPONISTEN til uropførelse STED og DATO.
Her: beskrivelse af værket.

Paragraf 1 giver sig selv bortset fra 'beskrivelse af værket'.

For det kan gå rigtig galt mellem komponist og bestiller, hvis man ikke har afklaret hinandens forventninger til, hvad værket skal rumme eller kunne.

Nogen gange er det så enkelt, at man ikke behøver skrive det ned: "Lav noget kunst for denne her besætning, så spiller vi det, for vi er enige om, at du er en god komponist, og at vi er gode musikere, som du ved, hvad kan, så det skal nok gå".

Andre gange er det mere indviklet; det kan fx være nødvendigt for bestiller at sætte komponisten grundigt ind i sine produktionsvilkår, og derfor er det vigtigt i det mindste at overveje en beskrivelse af værket, som parterne er glade for.

Her vil jeg råde til at være meget konkret og kun skrive forhold ind, som kan måles og vejes. Hvis fx en koreograf ønsker musik i 4/4 med en fast, hørbar puls, så skriv det. Der er ikke tale om en fristil 'om musikken' til ansøgningsbrug, men om at aftale hvilke udfordringer værket må rumme for bestiller.

2. Tekst

Værkets tekst skrives af FORFATTEREN, evt. i et samarbejde med KOMPONISTEN, og afleveres godkendt af BESTILLEREN og KOMPONISTEN senest DATO.
Her: beskrivelse af emne og tekst.
Hvis teksten afleveres senere end DATO, genforhandles komponistens afleveringsfrist.

Er der ingen tekst, ryger denne formulering ud, selvfølgelig.
Findes teksten i forvejen, er det nok at skrive, hvilken tekst man er enige om at bruge.
Det kan evt. gøres i §1, så 2eren helt bortfalder.

Husk altid at spørge rettighedshaverne, hvis teksten er beskyttet, dvs. hvis forfatteren er i live eller har været død i mindre end 70 år.
Og husk at Koda automatisk deler afregningen 50/50, men at man kan aftale et andet split mellem forfatter og komponist og føre det ind i værkanmeldelsen.
Dette er uvedkommende for en aftale mellem bestiller og komponist og hører ikke hjemme i kontrakten, men alligevel ...

Der gælder det samme for 'beskrivelse af emne og tekst' som for 'beskrivelse af værket' i §1.

Hvis teksten skrives specielt til værket, anbefaler jeg, at aftalen mellem komponist og bestiller ikke rummer aftaleforhold for forfatteren bortset fra formuleringen om, hvornår teksten skal være afleveret. Ellers risikerer komponisten at bleve delvist økonomisk ansvarlig for omkostningerne ved en aflysning som er forfatterens ansvar, fx hvis teksten ikke afleveres i tide.

3. Medvirkende

Værket har følgende medvirkende: BESÆTNING (herunder solister, kor, musikere, elektronik osv., herunder performance og visuelle virkemidler).

Piece of cake: Skriv hvem der spiller med.
Her kan man vælge at skrive spilletid, men pas på at være alt for præcis, for det kan være værket ender med at blive længere eller kortere end forventet.
Hvis der indgår elektronik, performance, visuelle virkemidler osv. kan det være en god ide at beskrive dem her.
Denne beskrivelse bør ikke rumme et budget for elektronik osv., herunder honorering af komponistens arbejde med at afvikle dette live. Kontrakten handler om honorar og vilkår for fremstilling af værket, og økonomiske rammer i forbindense med produktion hører hjemme i et andet dokument.

4. Formidling

Parterne samarbejder om at formidle værket.
Her: beskrivelse af formidling og omfang heraf.
Evt. honorering osv. af KOMPONISTEN i forbindelse med formidling er denne aftale uvedkommende.

Hvis parterne ikke samarbejder om formidling, er denne sætning naturligvis overflødig. Ellers gælder det samme for 'beskrivelse af formidling og omfang heraf' som for 'beskrivelse af værket' i §1: Skriv helt konkret hvad der skal gøres og af hvem. Og igen: En bestillingskontrakt handler om honorar og vilkår for fremstilling af værket. Økonomiske rammer i forbindelse med formidling hører hjemme i et andet dokument.

5. Force majeure

Alle almindelige forbehold for udefra kommende omstændigheder uden for parternes kontrol - force majeure - er gældende for denne kontrakt. I det tilfælde at force majeure forhindrer aflevering af værket inden for den aftalte frist, skal parterne sammen finde en ny afleveringsdato. Hvis force majeure forhindrer KOMPONISTEN i at færdiggøre værket, beholder KOMPONISTEN den del af bestillingshonoraret der allerede er udbetalt jf. punkt 7. Hvis force majeure forhindrer BESTILLEREN i at uropføre værket inden et år efter DATO jf. punkt 6, aftales en forlænget periode for BESTILLERS eksklusive ret til uropførelsen af VÆRKET efter samme retningslinjer som i punkt 6.

Force majeure er vulkanudbrud, dødsfald, atomkrig - den slags.
Er bestilleren en institution, især en større, giver formuleringerne nogenlunde sig selv (det med den eksklusive ret til uropførelsen kommer jeg tilbage til under §6).
Men er bestilleren fx et lille freelanceensemble, kan der opstå problemer hvis der er aftalt, at komponisthonoraret udbetales i portioner (se §7).
For hvad hvis en fond har ydet tilskud, en portion af honoraret er udbetalt, værket ikke bliver færdigt pga. force majeure, og fonden vil have sine penge tilbage - hvem står så for tilbagebetalingen?
Det er der ikke nogen standardløsning på. Her må parterne aftale sig frem til en fornuftig model, alle er glade for. Eller helt lade være at udbetale i portioner.

6. Rettigheder

Den tager jeg i mindre bidder:

BESTILLEREN er berettiget af KOMPONISTEN til at uropføre værket. Overdragelsen heraf er eksklusiv.
BESTILLEREN forpligter sig til at uropføre værket DATO eller inden for en periode på højest 12 måneder herefter.
Hvis dette af andre grunde end force majeure ikke sker inden for tidsfristen, bortfalder eksklusiviteten, og værkets rettighedshavere er berettiget til at lade det uropføre af et andet ensemble.

'Eksklusiviteten' er altså retten til at uropføre værket inden for en aftalt tidsramme. Naturligvis vil bestiller gerne uropføre det værk, man har bestilt, men der kan ske så meget - programlæggere kommer og går, fx - derfor er det vigtigt, at komponisten kan tage uropførelsen et andet sted hen, hvis bestiller bestemmer sig for ikke at opføre værket; derfor aftaler man en tidsafgrænsning.

Eksklusiviteten gælder kun for uropførelsen. Hvis man aftaler, at fx et ensemble har eneret på at opføre værket i en begrænset periode, anbefaler jeg, at man aftaler et bestemt antal koncerter og en fastlagt økonomisk kompensation til komponisten, hvis det aftalte antal opførelser ikke finder sted. Dette kalder man optionsaftaler.

Vær forsigtig med at aftale optioner, især med aktører som solister eller små freelanceensembler. Der skal så lidt til, før aftalen ikke kan overholdes, og så risikerer man en 'vennekonflikt', der kun findes, fordi der er indgået en aftale på et tidspunkt, hvor verden så anderledes ud.

KOMPONISTEN overdrager ikke ophavsretten til værket.
KOMPONISTEN indestår ved denne aftale for at værket ikke forbryder sig mod tredjeparts rettigheder.

Første linie betyder kort sagt, at alle kodapengene går til ophavsretshaverne. Formuleringen om ophavsretten til værket er med, fordi mange bestillere ikke er skarpe på forskellen mellem bestillingshonorar og rettighedsafregning.

At komponisten lover ikke at stjæle musik fra andre og bruge den i værket, giver jo sig selv. Teksten sikrer bestiller mod et økonomisk krav fra en krænket trediepart.

BESTILLEREN er berettiget til vederlagsfrit at optage opførelser af værket, såfremt sådanne optagelser alene anvendes internt hos BESTILLEREN.
Brudstykker af optagelserne kan bruges til promotion på BESTILLERENS hjemmeside.
Rettighedshaverne er af BESTILLEREN berettiget til kopier af sådanne optagelser og til at anvende dem til promovering af værket med henblik på at værket kan opføres/afsættes til andre ensembler. Dette forudsætter dog en accept fra de medvirkendes side.
Disse optagelser må ikke udgives med henblik på salg eller på anden måde gøres offentligt tilgængelige.
BESTILLEREN forpligter sig til i sine aftaler med de medvirkende at sikre rettighedshavernes brug af optagelserne som beskrevet ovenfor.
BESTILLEREN og rettighedshavere indgår derudover i et samarbejde omkring mulighederne for en lyd- og/eller billedoptagelse af værket (CD, DVD osv.).

Disse formuleringer skal tilpasses den virkelighed, værket opføres i. Her er de sat op i strammeste udgave, hvor bestiller påtager sig at træffe aftaler med de medvirkende. Hvis fx bestiller og medvirkende er den samme, retter man til derefter.

Teksten om et samarbejde lyd/billedoptagelser er derimod den svagest mulige, for det kan være vanskeligt at få bestiller til at forpligte sig til at stå for den slags. Det afgørende er at formuleringerne minder parterne på at afsøge mulighederne for en indspilning allerede ved underskriften af komponistaftalen.

7. Komponisthonorar

For værket ydes et honorar på kr. BELØB.
Ved nærværende aftales indgåelse udbetales TAL% af honoraret, kr. BELØB.
Det resterende beløb, kr. BELØB, udbetales ved afleveringen af det færdige værk.

Lige ud ad landevejen. Linierne om udbetaling i mindre portioner falder bort, hvis parterne ikke bruger den model.

Men hold fast i en konkret deadline for udbetaling, enten afleveringsdag eller en dato kort herefter. Ellers kan det blive en længere proces at få udbetalt sit honorar, hvis ikke beløbet kommer direkte til komponisten fra fonde.

Såfremt BESTILLEREN vælger at ansøge Statens Kunstfonds legatudvalg og/eller andre fonde, og der herfra bevilliges et tilskud til bestillingshonoraret som udbetales direkte til komponisten, reduceres bestillerens andel af honoraret tilsvarende.

Denne formulering tager højde for en situation, hvor kun en del af det aftalte honorar dækkes af tilskud fra fonde, der udbetaler direkte til komponisten. Altså, der er aftalt 50.000, der kommer 40.000 fra fonde - så skal bestiller selv betale 10.000.

Men hvad hvis der er aftalt 50.000, søges hos flere fonde, og der kommer 60.000 i midler, der er øremærkede til komponisthonorar?

Det må parterne aftale i fællesskab, muligvis med kontakt til de fonde der tilsammen har givet mere end ansøgt. Man kan fx skrive, at komponisten modtager alle bevilgede fondsmidler øremærket til komponisthonorar med den bemærkning, at honoraret ikke må blive mindre end 50.000, som bestiller så påtager sig at finde, hvis fondene giver mindre end dette beløb.

Hvis VÆRKET af andre grunde end force majeure ikke er uropført senest 12 måneder efter DATO jf. punkt 6, er BESTILLEREN forpligtet til at udbetale KOMPONISTEN det fulde komponisthonorar. Honoraret overføres til komponistens pengeinstitut BANKOPLYSNINGER.

Bestiller skal med andre ord være parat til at udbetale bestillingshonoraret (hvis komponisten i øvrigt har holdt sine aftaler), selv om værket ikke bliver uropført inden for den aftalte tidsramme. Eneste undskyldning er force majeure.

Det er en vigtig formulering, der sikrer komponisten økonomisk mod uendelige udsættelser med risiko for at en fondsbevilling bortfalder.

En anden måde at sikre sig herimod er at aftale, at honoraret forfalder ved aflevering, ikke ved uropførelse (se øverst om §7).

8. Aflevering af værk og opførelsesmateriale

KOMPONISTEN afleverer partituret til det færdige værk til BESTILLEREN senest DATO.
BESTILLEREN og KOMPONISTEN, evt. komponistens forlag, træffer aftale om levering af opførelsesmateriale (klaverpartitur, stemmer osv.).
Opførelsesmaterialet skal være BESTILLEREN i hænde senest DATO.

Aftale om deadline for aflevering af værket, den aflevering hvor honoraret forfalder til udbetaling.

Desuden aftale om evt. opførelsesmateriale, hvis altså et sådant er nødvendigt.

Bemærk at økonomiske aftaler om fremstilling og produktion af opførelsesmateriale ikke bør være en del af denne kontrakt, men aftales for sig, evt. med et forlag indover som en del af kontrakten mellem komponist og forlag.

Nu vi er ved forlag, så sker det, at et forlag forhandler komponistkontrakten mellem bestiller og komponist og gerne tager sig betalt herfor ved en andel af bestillinghonoraret.

Husk at denne andel ikke kommer bestiller ved; den hører hjemme i forlagskontrakten.

9. Yderligere opførelser

Værket opføres minimum TAL gange i den sæson, hvor det uropføres.

Det er altid godt for komponisten at aftale et bestemt antal opførelser, men det er ikke altid så let at få bestiller med på den. For der kan ske så meget, og ombestemmer man sig, står komponisten og banker på med en regning for tabt kodaindtægt for de aftalte opførelser, der ikke blev til noget.

10. Royalties

Evt. royalties, herunder afregning fra KODA, er ikke en del af bestillingshonoraret.
Fordelingen af evt. royalties mellem FORFATTER og KOMPONIST er BESTILLEREN uvedkommende.

... præciserer hvad der er sagt på andre måder tidligere: At kodapengene og fordelingen heraf ikke kommer bestiller ved. Bare så de ved det.

11. Kreditering

KOMPONISTEN forpligter sig til at kreditere BESTILLEREN på partituret til værket og i øvrige relevante sammenhænge med teksten: Værket er bestilt af BESTILLEREN.
KOMPONISTENS navn skal angives på plakater, i programmer og annoncer og i øvrigt over alt hvor evt. opførelser af værket kundgøres eller omtales.

En paragraf der kan synes overflødig men er god at have med, fordi den hjælper parterne til at tænke over, hvordan man sammen håndterer området. Formuleringen her er helt standard; jeg kan forestille mig projekter, hvor den kræver mere omhu, fx hvis der er flere komponister til samme værk, og kun en af dem har et stort kendt brand.

Igen: Det gælder om at tænke det konkrete projekts kreditering igennem og finde en formulering, alle parter er glade for.

12. Varighed

Denne aftale varer indtil udløbet af fristen der følger af punkt 6.
Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift.
Aftalen er uopsigelig i hele dens varighed.

Fristen i §6 er den om bestillers eksklusive ret til at uropføre værket.

'Uopsigelig' betyder, at ingen af parterne kan meddele den anden, at 'nu opsiger jeg kontrakten' for derefter at gøre noget andet end aftalt.

En kontrakt kan altid genforhandles, og man kan udarbejde kontrakttillæg med nye punkter eller aftaleforhold. Men man må ikke rende fra en kontrakt uden en ny forhandling.

Det sker så alligevel, og hvad gør man så? Som sagt er der ikke så meget at gøre, med mindre man kan dokumentere et indtægtstab.

13. Misligholdelse

Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, kan den ikke-misligholdende part ophæve aftalen. Ophævelsen forudsætter at den ikke-misligholdende part har påtalt misligholdelsen over for den misligholdende part og har givet vedkommende ANTAL dages skriftligt varsel til at afhjælpe misligholdelsen. Er den væsentlige misligholdelse afhjulpet inden for denne frist, kan aftalen ikke hæves.

Sker det, at en af parterne bryder kontrakten, beskriver §12, hvad den anden part gør. Er man derude, er det en god ide at gå omkring en advokat. Husk at komponistforeningerne kan tilbyde advokatbistand.

14. Tvister

Eventuelle tvistigheder der måtte opstå i forbindelse med denne aftale, afgøres efter dansk ret ved KOMPONISTENS værneting.

Har komponisten en kontrakt med en udenlandsk bestiller, og ender det i retten, sikrer §13, at sagen skal føres der, hvor komponisten hører hjemme geografisk.