15 nov 2021

Ønsker du et mere bæredygtigt arbejdsliv?

– gratis tilbud til dig der arbejder professionelt med kunst og kultur

Har du de seneste to år arbejdet som kunstner eller kulturarbejder med løse ansættelser, lave lønninger og jobusikkerhed? Så kom og deltag i et vækstgruppeforløb, hvor du får øget indsigt, ideer og nye muligheder ift. et bæredygtigt arbejdsliv.

Vækstgruppeforløbene er en del af udviklingsprojektet GRO, som Dansk Kunstnerråd og Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv har fået penge til. Målet er at udvikle et værktøj, der skal fremme bæredygtige arbejdsliv hos kunst- og kulturarbejdere.

Vækstgruppemøderne bliver ledet af to udviklingskonsulenter fra Aron. Herudover er to forskere tilknyttet projektet. I fællesskab vil vi undersøge en række relevante emner, som fx økonomi, balance mellem arbejdsliv og privatliv, identitet og arbejdsformer. Undervejs udvikler vi sammen et dialogværktøj, som aktivt kan fremme et mere bæredygtigt arbejdsliv for danske kunst- og kulturarbejdere.

Læs mere her