28 jul 2020

UNM 2020 Tampere

Music Ecology

Festivalen Ung nordik musik (UNM) finder i år sted i Finland d. 24.-29. august - og for første gang nogensinde i Tampere.

Værkerne, der præsenteres på festivalen, er skabt af unge komponister og lydkunstnere med base i Norden og har i år under overskriften Music Ecology over 40 nye værker på programmet. Værker der spænder over orkestermusik, kormusik, kammermusik, performance samt lyd- og videokunst. I år inkluderer festivalen også tre komponister fra Estland.

På grund af coronapandemien sælges der et begrænset antal billeter til alle koncerterne. UNM live streamer alle festivalens events på nettet og opsætter også en webplatform, hvor komponisterne kan møde hinanden på afstand.