“Uden alder - Ole Sarvig 100 år” er komponisten og pianisten Jakob Davidsens hyldest til digteren og forfatteren Ole Sarvig, der i år ville være fyldt 100 år.
Til at forløse dette værk for 5 stemmer og 5 instrumentalister har han fået samlet en sand stjernebesætning med Signe Asmussen samt musikere fra DR-bigband og Figura Ensemble i spidsen.
I løbet af de sidste 5 år har Jakob Davidsen arbejdet med at sætte udvalgte digte af Ole Sarvig i musik. Enkelte af disse værker er allerede med stor succes blevet opført og et enkelt har fundet vej til min hans udgivelse “The world is Babel and Ivory” på Dacapo med sopranen Signe Asmussen, Figura Ensemble og hans eget Kammerat Orkester.
Til den store fejring af Sarvig har han nu samlet 8 musikalske gendigtninger, primært med helt nye værker, som vil blive opført 3 gange.
Ole Sarvig er en af Danmarks vægtigste digtere i det 20. århundrede og han har sat sig tunge spor med sin præcise og billedskabende digte, som også har præget generationer af digtere siden. Både Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge og Ursula Andkjær Olsen har hentet stærk inspiration fra ham.
I forbindelse med koncerterne vil værket blive indspillet med henblik på CD-udgivelse på Dacapo.