Cellisten Jakob Kullberg optræder med et celloensemble på otte cellister dirigeret af den britiske dirigent Bjorn Bantock.
På programmet står den første danske opførelse af Niels Rønsholdts 2. cellokoncert i en version for celloensemble, Western, samt værker af komponisterne Henri Dutilleux, Per Nørgård, Bright Sheng, J.S. Bach, George Crumb og Sollima .
Om koncerten siger Jakob Kullberg:
"I juni 2024 uropfører og indspiller jeg Niels Rønsholdts 2. cellokoncert i Warszawa med Sinfonia Varsovia.
Jeg har aftalt med Niels Rønsholdt, at han først komponerer cellokoncert nr. 2 til celloensemble + cellosolist. Med udgangspunkt i min celloklasse på Royal College of Music i London leder jeg et celloensemble, som netop har den mission at spille cellokoncerter i reduceret form.
Det, der er interessant ved processen forbundet med Rønsholdts 2. cellokoncert er, at i stedet for at reducere et stort orkesterpartitur, så komponerer han først denne version for sidenhen at “blæse den op” til større ensemble."