Institut for Dansk Lydarkæologi genudgiver en overset perle i Per Nørgårds omfattende produktion – det to timer lange elektroniske værk Expanding Space fra 1985.
Expanding Space står som et unikt værk i Per Nørgårds oeuvre: drømmende elektronisk meditationsmusik med et kosmisk udsyn. Nørgård er berømt for sine symfonier, korværker og kammermusik, men Expanding Space er sin helt egen: radikal og eksperimenterende synthesizermusik, der både gør brug af Nørgårds berømte kompositionsprincip, uendelighedsrækken, og reallydsoptagelser af Stillehavets bølgebrus fra Santa Cruz i Californien.
Som noget helt særligt er Expanding Space både komponeret og indspillet i Nørgårds eget arbejdsværelse på Nørrebrogade 90, primært på en Roland Jupiter 8 synthesizer og optaget direkte på bånd. Værket blev oprindeligt udgivet på dobbelt kassettebånd i 1987 på selskabet Fønix Musik, der har specialiseret sig i new age og meditations- musik siden starten af 80’erne.
Nørgård var tidligt interesseret i det spirituelle og var inspireret af new age-tænkning og filosofi. Expanding Space er dog langt fra den typiske forestilling om afslapningsmusik, men har umiddelbart mere tilfælles med samtidige elek- troniske komponister som eksempelvis Morton Subotnick, David Rosenboom og Gordon Mumma – sidstnævnte stod bl.a. for optagelsen af de bølgebrus, der optræder i værket. Derudover har musikken en langt mere fritflydende og improviseret karakter end de fleste af Nørgårds mere traditionelt komponerede værker. Expanding Space balancerer i et felt mellem det komponerede og det flydende improviserede og opsummerer på mange måder en æstetik og tænkning, der havde optaget Nørgård siden 60’erne: en musik uden rytme, melodi eller harmonik, der fordrer en mere åbensindet meditativ lytning; en musik udenfor tid, der søger at udvide det indre (og det ydre?) rum.
Det følgende er Per Nørgårds egne originale værknoter: "De på selskabet ”Fønix” udgivne musikcasetter under titlen ”Expanding Space”, berører en ikke-rytmisk side af det musikalsk-meditative. Det er en musik, hvor det ‘strømmende’ element er gennemgående; associationer til vand er især knyttet til delen ”Najader” (”Najads – I-II”) – som titlen antyder, men den lydlige vandkarakter er kun hvad angår en (af-og-til-tilbagekommende) brændingsbølge gengivet ved autentiske vandoptagelser (af ”surf” fra Stillehavet udenfor Santa Cruz). Al øvrig ‘vandrislende- dryppende-brusende-strømmende’ lyd er musik komponeret af mig og indspillet via forskellige elektroniske og akustiske instrumenter (især Synthesizer Roland Jupiter 8 og Hindsberg grand piano) i mit eget studie. Det er nok især en musik man kan meditere til, men dens ”tidløse” karakter er også således at man kan lytte til den som ”baggrund”, uden – som ved muzak og klassisk baggrundsmusik – at irriteres over ‘temaer’, der egentlig fordrer opmærksomhed."
